The Troubles i Nordirland 1969 – 1998
Stridighederne udviklede sig til borgerkrigsagtige tilstande i anden halvdel af det 20. århundrede. Begge parter organiserede paramilitære grupper, hvoraf især IRA nåede at forvolde megen skade. På grund af uroen blev britiske styrker sat ind, hvilket kun fik volden til at eskalere. I 1972 mistende Nordirland derfor sit selvstyre og blev lagt direkte under regeringen i London. Cirka 3.500 mennesker blev dræbt under The Troubles. Våbenhvilen kom i kraft af Langfredagsaftalen i 1998, og i 2006 blev det nordirske selvstyre genindsat. Nu skulle hver befolkningsgruppe begynde at samarbejde med ”de andre”, og bortset fra enkelte episoder har der siden været fred, hvad begge har parter nydt godt af!
Grænsen mellem de to områder havde i princippet været åben siden 1922, men i praksis har der været check points fra tid til anden.Under ”the Troubles” satte militæret kontrolposter ind for at forhindre, at der blev smuglet våben ind i Nordirland. Siden kom både UK og Irland med i EU's ”indre marked”, og den åbne grænse har naturligvis bidraget til en gnidningsløs handel og samfærdsel.
Men alt dette kan blive ødelagt af en ”hård Brexit”: Når Storbritannien forlader EU, skal der etableres grænse- og toldkontrol. Det vil tage tid, det vil blive dyrt, og det kan vække gamle fjendebilleder til live! Både irere og de fleste nordirere vil helst undgå grænsekontrol, og én af løsningerne kunne være at Nordirland forblev i en toldunion med republikken. Men det forslag bryder forhærdede unionister sig ikke om! De frygter, at en toldunion kan svække båndene til Storbritannien og sende dem i armene på den irske republik. De irsk-sindede nationalister frygter først og fremmest, at gamle sår vil springe op igen!
Undervejs fortalte Mike om den åbne grænses betydning. Både irere og nordirere pendler i dag over grænsen efter jobs, boliger, dagligvarehandel o. lign. Mike var selv dubliner, men boede med sin familie i Nordirland, hvor huspriserne er lavere end i den irske hovedstad. Han var var skrækslagen ved tanken om, hvad en hård Brexit ville betyde for ham personligt, for samfærdslen og ikke mindst, for freden i Nordirland.
”Berlinmurene” i Belfast
I Belfast tog jeg på en såkaldt ”Black Cab” tur, hvor vi kørte til byens hhv. protestantiske og katolske bydele. Jeg var rystet over at se, at hvert område er hegnet ind af en ”Berlin-mur”! De kaldes officielt for ”fredsmure”, men det er bare kosmetik på den barske virkelighed. Myndighederne har endnu ikke turdet rive dem ned af frygt for, at det kunne friste nabolagets bøller til at chikanere ”de andre”! På husgavlene er der i begge områder malet store vægmalerier, der hylder oprørsheltene fra ”the Troubles”. Uanset tilhørsforhold var de nogle hårde nitter med adskillige liv på samvittigheden. De mest krigeriske billeder findes i de protestantiske områder; katolikkerne har derimod dæmpet motiverne betydeligt!
Man kommer ikke uden om, at der ligger en latent, en ”sovende” konflikt under en fredsommelig overflade. Og kommer der en hård grænse er der desværre stor risiko for, at konflikten bryder ud igen, siger eksperter.
Efter at have set og hørt en søndag i Nordirland, er jeg ikke i tvivl om, at risikoen er reel!
Bortset fra det var Belfast faktisk en charmerende by, som jeg gerne ville have set mere af. Og Titanic museet var simpelthen helt fantastisk! Men det er en anden historie!